Angående fædrenes fortjeneste
1984 – Artikel 11
Der bringes en uenighed om fædrenes fortjeneste (Shabbat, s. 55): “Shmuel sagde: Fædrenes fortjeneste er ophørt. Og Rabbi Yochanan sagde: Fædrenes fortjeneste viser nåde.” Og i Midrash (Vayikra Rabba, slutningen af afsnit 37) sagde Rav Acha: “Fædrenes fortjeneste eksisterer for evigt, og man nævner den for evigt.” Og der i Tosafot står følgende: “Vores Mester Tam siger, at fædrenes fortjeneste er ophørt, men fædrenes pagt er ikke ophørt.” Og ifølge Rabbi Yochanan ser det ud til, “at Shmuel og Rabbi Yochanan ikke er uenige. Men Shmuel siger, at for de onde er den ophørt, men ikke for de retfærdige. Og Rabbi Yochanan taler om de retfærdige. Hertil.” [Vores Mester Tam siger, at fædrenes fortjeneste er afsluttet, men fædrenes pagt er ikke afsluttet. Og ifølge Rabbi Yochanan ser det ud til, “at der ikke er uenighed mellem Shmuel og Rabbi Yochanan. Men Shmuel sagde, at for de onde er fædrenes fortjeneste afsluttet, men ikke for de retfærdige. Og Rabbi Yochanan beskæftiger sig med de retfærdige. Hertil.”]
Og ifølge ovenstående kan vi forklare det, man spørger om angående valget, hvor man spørger: Hvis der er fædrenes fortjeneste, er der således ikke noget valg, fordi fædrenes fortjeneste får mennesket til at være retfærdigt. Og ifølge Tosafots ord i Ari's navn, som siger, at fædrenes fortjeneste kun er for de retfærdige, følger det, at man først har valg, for at blive retfærdig, og derefter kan man nyde godt af fædrenes fortjeneste.
Og fra bogen “Matan Torah” (s. 36, punkt 19) fremgår det, at “ved fædrenes fortjeneste har vi styrke til at foretage valget, og hvis ikke for fædrenes fortjeneste, ville vi ikke have nogen mulighed for at foretage et valg.” Og med hensyn til virkeligheden ser vi, at selv om vi har fædrenes fortjeneste, ser vi alligevel ikke, at alle har denne styrke til at foretage et valg. Men hver enkelt har vanskeligheder med denne sag. Men fædrenes fortjeneste hjælper os, så vi kan foretage valg. Betydningen er, at valg er der, hvor der er to lige store ting, og det påhviler mig at afgøre.
Men hvis den ene side er sværere end den anden, giver det ikke mening at sige, at jeg skal afgøre. For af sig selv hælder det allerede til den stærkere side. Derfor, ved fædrenes fortjeneste, er der to lige store kræfter, og vi har at afgøre. Og dette kaldes, at vi har fået styrke til at foretage valg.
Og for at forstå tingene, er det værd at studere i bogen "Matn Tora" det, der er bragt der (punkt 19), og dette er hans ord: "Og derfor fandt Skaberen ikke noget folk eller sprog, der var egnede til at modtage Toraen, undtagen Abrahams, Isaks og Jakobs sønner, for deres fædres fortjeneste stod dem bi. Og som vore vismænd sagde, fædrene opfyldte hele Toraen allerede før den blev givet, hvilket betyder, at ud fra ophøjetheden af deres sjæl havde de evnen til at opnå og nå frem til alle Skaberens veje i den åndelige betydning af Toraen, som udspringer af Hans adhæsion, uden forudgående stigen af de praktiske gerninger i Toraen, som de overhovedet ikke havde mulighed for at opfylde (som ovennævnte, punkt 16), 'at uden tvivl både den kropslige renselse og den sjælelige ophøjethed hos vore hellige fædre, påvirkede meget deres sønner og deres sønners sønner'."
Det følger heraf, at takket være fædrene har vi mulighed for at gøre et valg, ellers ville der ikke være nogen mulighed. Men vi har brug for stor barmhjertighed, selv efter at vi har fædrenes fortjeneste, for at vi kan gøre et valg, det vil sige at forlade kærlighed til selvet og tage kærlighed til næsten på os, og at alle vores aspirationer kun vil være at give tilfredsstillelse til Skaberen, velsignet være Han. Og også med alle de egenskaber, der er i Tora og Mitsvot, at vi kan overvinde det onde i os og omvende det til godt.
Men man må forstå det, han siger, "fædrenes fortjeneste er ophørt". Spørgsmålet opstår: Hvad var før fædrenes fortjeneste ophørte? Og hvis det er sådan, var der ikke brug for valg, fordi man har fædrenes fortjeneste. Derfor må man sige, at denne sag, at mennesket beder om, at Han vil hjælpe ham og nærme ham til sandt arbejde for Skaberen, selve bønnen, hvor han beder om hjælp for fædrenes fortjeneste, den kaldes i sig selv "valg", at valget er i det, at han gør, hvad han kan. Det kaldes allerede "valg".