Enhver skal hjælpe sin ven
Artikel nr. 4, 1984

Vi må forstå, hvordan man kan hjælpe sin ven. Er dette kun relevant, når der findes rige og fattige, vise og tåber, svage og stærke? Men hvis alle er rige, kloge eller stærke osv., hvordan kan den ene så hjælpe den anden?

Vi ser, at der er én ting, som er fælles for alle – sindsstemningen. Der er sagt: “Hvis der er bekymring i et menneskes hjerte, skal han tale om den med andre.” For når det gælder at være i godt humør eller have livsmod, kan hverken rigdom eller lærdom hjælpe.

Snarere er det sådan, at én person kan hjælpe en anden ved at se, at hans ven er nedtrykt. Der står skrevet: “Et menneske kan ikke befri sig selv fra fængsel.” Det er derimod hans ven, der kan løfte hans ånd.

Det betyder, at en ven kan løfte ham fra hans tilstand til en tilstand af livlighed. Så begynder han igen at få styrke og livsmod, og han genvinder tillid til livet og sine muligheder, og det føles som om hans mål nu er kommet nærmere.

Det følger heraf, at hver eneste må være opmærksom og tænke over, hvordan han kan hjælpe sin ven med at løfte hans ånd. For når det gælder sindsstemningen, kan enhver finde et sted hos sin ven, hvor der er et behov, som han kan udfylde.