Rav Baruch Shalom Ashlag

Samfundets formål - 1

Artikel nr. 1, del 1, 1984

Vi er samlet her for at etablere et samfund for alle, der ønsker at følge Baal HaSulams vej og metode, vejen til at bestige menneskets grader og ikke forblive som dyr, som vores vismænd sagde (Yevamot, 61a) om verset: "Og I mine får, fårene på min græsgang, er mennesker." Og Rashbi sagde: "I kaldes 'mænd', og afgudsdyrkere kaldes ikke 'mænd'."

For at forstå menneskets fortjeneste skal vi nu bringe et vers fra vores vismænd (Berachot, 6b) om verset: "Afslutningen på sagen, efter at alle er blevet hørt: frygt Gud, og hold hans bud; for dette er  det hele menneske« (Prædikeren, 12:13). Og Gemarah spørger: "Hvad er 'for dette er det hele menneske'"?

Rabbi Elazar sagde: "Skaberen sagde: 'Hele verden blev kun skabt for det.' Det betyder, at hele verden blev skabt af frygt for Skaberen."

Alligevel er vi nødt til at forstå, hvad frygten for Skaberen er, som er årsagen til, at verden blev skabt. Af alle vore vismænds ord lærer vi, at grunden til skabelsen var at Han ville gavne Sit skaberværk. Det betyder, at Skaberen ønskede at glæde skabningerne, så de ville føle sig lykkelige i verden. Og her sagde vores vismænd om verset: "For dette er hele mennesket", at grunden til skabelsen var gudsfrygt.

Men ifølge hvad der er forklaret i essayet ”Matan Torah” [“Givelse af Torah”], er grunden til, at skabningerne ikke får glæde og fornøjelse, selvom det var grunden til skabelsen, er uligheden i form mellem Skaberen og skabningerne. Skaberen er giveren og skabningerne er modtagerne. Men der er en regel om, at grenene ligner den rod, hvorfra grenene er født.

Og da der ikke er nogen evne til modtagelse i vores rod, da Skaberen på ingen måde er mangelfuld og intet behøver for at tilfredsstille sine behov, føler mennesket ubehageligheder, når det skal være modtager. Det er derfor, enhver person skammer sig over at spise skammens brød.

For at rette op på det måtte verden skabes . Olam [verden] betyder He'elem [skjul], så glæde og fornøjelse skal skjules. Hvorfor er det sådan? Svaret er, af frygt. Med andre ord er det sådan, at mennesket ville frygte at bruge sine kar til at modtage, kaldet "selvkærlighed". Det betyder at man bør forhindre sig selv i at modtage fornøjelser fordi man higer efter dem, og bør have styrken til at sejre over trangen, genstanden for ens begær.

I stedet bør man modtage fornøjelser der bringer tilfredshed til Skaberen. Dette betyder, at skabningen vil ønske at give til Skaberen og vil have frygt for Skaberen, for at modtage for sig selv, da modtagelse af nydelse – når man modtager til egen fordel – fjerner ham fra at holde sig til Skaberen.

Derfor, når en person udfører en ​​ Mitzva [befalinger] fra Skaberen, bør man sigte efter at dette Mitzva vil bringe ham rene tanker, som han vil skænke Skaberen ved at bevare Skaberens Mitzvot. Det er som vores vismænd sagde: "Rabbi Hanania Ben Akashia siger: 'Skaberen ønskede at rense Israel; derfor gav han dem rigelig Torah og Mitzvot.’”

Derfor samles vi her - for at etablere et samfund, hvor hver af os følger ånden om at give til  Skaberen. Og for at opnå at give til Skaberen, må vi begynde med at give til mennesket, hvilket kaldes "kærlighed til andre".

Og kærlighed til andre kan kun være gennem annullering af en selv. På den ene side skal hver person derfor føle sig ydmyg, og på den anden side være stolt over, at Skaberen har givet os chancen for at være i et samfund, hvor hver enkelt af os kun har et enkelt mål: at Shechina [Guddommelighed]  vil være iblandt os.

Og selvom vi endnu ikke har nået dette mål, har vi ønsket om at nå det. Og dette bør også værdsættes af os, for selvom vi er ved begyndelsen af ​​vejen, håber vi på at nå det ophøjede mål.