49. Det væsentlige er sindet og hjertet

Jeg hørt torsdag, Vayera 5714 (1953)

For sindet (מוחא) kræves forberedelse gennem arbejdet, der relaterer til tro (אמונה). Hvis han forsømmer arbejdet med tro falder han ind i en tilstand, hvor han kun ønsker viden. Dette er en skal (קליפה), som står imod den hellige Schecina (שכינה הקדושה). Derfor er hans arbejde at styrke sig selv hver gang for at forny sindets kvalitet.

Ligeledes i arbejdet med hjertet (עבודת הליבא): Hvis han føler forsømmelse, må han styrke arbejdet, der relaterer til hjertets kvalitet, og udføre modsat rettede handlinger. Dette betyder kroppens askese, som er modsat ønsket om at modtage (הרצון לקבל).

Forskellen mellem forsømmelse i sindets arbejde og hjertets arbejde er, at der er en ond skal (קליפה רעה) mod sindets kvalitet , som har kraft til at bringe ham til en tilstand af "at undre sig over det tidligere" . Derfor må han udføre modsat rettede handlinger, det vil sige, hver gang han fornyer sindets kvalitet , skal han angre fortiden og tage forpligtelse for fremtiden på sig. Kilden til dette kan han få fra det livløses kvalitet . Klædningen af tro er en konstant og evig sag. Derfor vil det altid være en målestok for, om hans arbejde er rent eller ej. For klædningen af Schecina forsvinder ikke  undtagen på grund af en mangel i enten sindet (מוחא) eller hjertet (ליבא).