13. Om Granatæblet
Hørt ved aftensmåltidet, anden aften af Rosh Hashanah 5708 (1947)
Emnet om granatæblet – han sagde, det er et hint til det, som vore vismænd sagde:
"Selv de tomme blandt jer er fulde af Mitzvot som et granatæble" (Eruvin 19a).
Han sagde videre, at ordet "rimon" (granatæble) kommer af ordet romemut – ophøjethed, hvilket er et symbol på det, der er over forstanden. Så fortolkningen bliver: at selv de "tomme" blandt jer er fulde af Mitzvot, og fylden (deri) er i overensstemmelse med ens evne til at gå ud over forstanden, hvilket kaldes "romemut" (ophøjethed).
For tomheden bor kun i et sted, hvor der ikke findes nogen selvhed (i henhold til mysteriet: "Han hænger jorden på intet" – Iyov/Job 26:7).
Så hvad er målet for at fylde det tomme sted?
Svaret er: i den grad, man ophøjer sig over forstanden. Det vil sige, det tomme skal fyldes med ophøjethed – med en tilstand af over forstanden. Og man bør bede Skaberen om at få denne kraft. Fortolkningen bliver da, at hele følelsen af tomhed ikke blev skabt for andet end for at blive fyldt med Skaberens ophøjethed – at man tager alt på sig over forstanden.
Og det er, hvad der står skrevet:
"Og Skaberen gjorde det, for at man skal frygte Ham."
Det vil sige, at de tanker om tomhed, der kommer til et menneske, er kun for at han skal få brug for at antage tro over forstanden.
Og dertil behøver man Skaberens hjælp. Det vil sige, mennesket er nødt til at bede Skaberen om at give ham den kraft, så han kan tro over forstanden. Det viser sig, at netop da har mennesket behov for Skaberen, så Han kan hjælpe ham – for den ydre forstand fører ham til at forstå det stik modsatte.
Derfor har mennesket ingen anden mulighed på det tidspunkt end at bede Skaberen om hjælp.
Og om det sagde de vise:
"Menneskets tilbøjelighed overvinder ham hver dag – og hvis ikke Skaberen hjalp ham, ville han ikke kunne modstå den."
Så netop i denne tilstand forstår mennesket, at ingen andre end Skaberen kan hjælpe ham.
Og det er, hvad der menes med:
"Skaberen gjorde det, for at man skal frygte Ham."
For frygt (irah) er tro – og kun da har mennesket brug for Skaberens frelse.