11. Om emnet glæde med bæven, i arbejdet
(Hørt i år 5708 [1948])

Glæde kaldes kærlighedens aspekt, hvilket er et aspekt af "væren" (eksistens). Dette kan sammenlignes med én, der bygger sig et hus og ikke efterlader nogen  mangel i husets vægge. Det viser sig, at han så ikke har nogen mulighed for at komme ind i huset, for der er ingen tom plads i væggene, hvorigennem han kunne komme ind.

Derfor må man lave et tomrum, og gennem dette tomrum kan han komme ind i huset.

På samme måde, hvor der er kærlighed, må man også beskæftige sig med frygt (ærbødighed). For frygt er dette tomrum – det vil sige, man må vække frygten for, at man måske ikke vil være i stand til at have intentionen om at give (altruistisk hensigt). Derfor, når begge (kærlighed og frygt) er til stede, er der fuldkommenhed. Ellers vil hver især ønske at annullere den anden.

Derfor må man bestræbe sig på, at begge skal være på samme sted. Og dette er meningen med, at man behøver både kærlighed og frygt. Kærlighed kaldes væren (eksistens), mens frygt kaldes mangel og tomrum. Og kun begge sammen skaber fuldkommenhed. Dette kaldes "to ben", for det er netop når mennesket har to ben, at det er i stand til at gå.