98. Spiritualitet kaldes det som aldrig vil blive tabt

Jeg hørt i 1948

Spiritualitet Ruhaniyut (רוחניות) kaldes det, som aldrig vil blive annulleret. Derfor kaldes viljen til at modtage i den form, den befinder sig i, nemlig "for at modtage" (עמ"נ לקבל), for kropsliglhed geshmiyut (גשמיות), fordi denne form vil blive annulleret, og den vil antage en form "for at give" (עמ"נ להשפיע).

Hvad angår begrebet "sted" (מקום) i det spirituelle, kaldes det "et sted af virkelighed" (מקום מציאות), fordi alle, der kommer til dette sted, det vil sige til dette spirituelle sted, ser den samme form som andre. Dette er ikke tilfældet med noget, der er imaginært, som ikke kaldes "et sted af virkelighed" (מקום מציאותי), fordi det er imaginært. Derfor forestiller hver person sig det på sin egen måde.

Når vi siger "Torah har 70 ansigter" (ע' פנים לתורה), betyder det, at der er 70 trin (medargot, מדרגות). På hvert trin forklares Torah i overensstemmelse med det trin, som personen befinder sig på. Men begrebet "verden" (עולם) er en virkelighed (metziut, מציאות). Det betyder, at alle, der når til et af de 70 trin i den pågældende verden, opnår den samme form som alle andre, der har nået dette trin.

Herfra udspringer det, som vore vismænd (Chazal, חז"ל) sagde, når de forklarede versene i Torah. De sagde for eksempel: "Således sagde Abraham til Isak" og lignende i andre udsagn fra vore vismænd (Chazal, חז"ל). De sagde, hvad der blev sagt, som det fremgår af versene. Spørgsmålet opstår: Hvordan vidste de, hvad den ene sagde til den anden?

Dette kan forklares som ovenfor: Fordi de, der nåede til det trin (medargah, מדרגה), hvor Abraham eller en anden stod, ser og ved det samme, som Abraham vidste og så. Derfor ved de, hvad Abraham sagde.

På samme måde gælder det for alle vore vismænds (Chazal, חז"ל) fortolkninger, når de udlagde Torahs vers. De kunne gøre dette, fordi de også nåede det pågældende trin (medargah, מדרגה). Hvert trin i det åndelige er en virkelighed (metziut, מציאות), som alle ser. Ligesom når alle kommer til byen London i England, ser de, hvad der er i byen, og hvad der tales om i byen.