Baal HaSulam: Tid til at handle

Længe har min samvittighed forfulgt mig dagligt og presset mig til at træde ud af min tavshed og skrive en grundlæggende afhandling om den jødiske tros og religions sjæl, samt om den oprindelige visdom i Kabbalah – og at udbrede denne blandt folket. Sådan at folk kan opnå forståelse og indsigt i disse ophøjede emner, som virkelig fortjener at blive kendt i deres sande form og natur.

Tidligere i Israel, før bogtrykkerkunsten blev opfundet, fandtes der ikke falske bøger blandt os om emner, der angik sjælen af jødedommen og lignende. Det skyldtes, at der stort set ikke fandtes nogen uansvarlige forfattere blandt os. Det var af en simpel grund: en uansvarlig person var normalt ikke kendt og anerkendt. Derfor, hvis en sådan person vovede at skrive et værk, var det ikke værd for nogen skriver at kopiere det, for han ville ikke få betaling for sit arbejde – og det plejede at koste en betydelig sum. Således forsvandt sådanne værker automatisk og blev ikke bevaret blandt folket.

I den tid havde selv de kyndige ikke nogen interesse i at skrive bøger af denne type, fordi sådanne emner ikke var tiltænkt den brede befolkning. Tværtimod – man søgte at skjule disse ting dybt inde, for som det siges: "Guds ære er at skjule en sag." Vi er blevet pålagt at holde sjælen i Toraen og arbejdet med den skjult for dem, som ikke har behov for den, eller som ikke er værdige til den. Det ville være at vanære den, hvis man udstillede den i et butiksvindue til dem, der bare ønsker at stirre eller prale. For sådan kræver GSkaberens ære det af os.

Men siden bogtrykkerkunsten blev udbredt, og forfatterne ikke længere var afhængige af skrivere, og bogpriserne faldt, blev vejen åben,  også for uansvarlige forfattere. De begyndte at skrive bøger efter eget forgodtbefindende – for penge, for ære, og lignende motiver – uden at tage ansvar for indholdet eller overveje konsekvenserne af deres ord.

Siden da er antallet af bøger i denne genre steget, og folk uden nogen form for lærdom, uden en mundtlig overlevering fra en kvalificeret læremester, og ofte uden nogen viden om de gamle bøger, der hører til dette felt, skriver ud fra deres egen fantasi og følelser. De hævder at beskrive sjælen af det jødiske folk og dets dyrebare skattekammer – uden at vide, at de dermed fordrejer sandheden. De er ikke klar over, og har ingen måde at vide, at de spreder forvanskede ideer, og for en lille smule personlig tilfredsstillelse synder de og bringer andre til at synde i generationer frem.

Senest er situationen blevet endnu værre, da man også har stukket kløerne i visdommen  Kabbalah – uden at forstå, at denne visdom indtil i dag har været lukket og forseglet med tusinde låse. Ingen kan trænge ind i den og forstå bare ét ord korrekt – for slet ikke at tale om meningsfulde sammenhænge mellem ordene. I alle de autentiske bøger, der hidtil er blevet skrevet, findes kun fine antydninger, der kun med stor møje kan forklares for en elev, som i forvejen har forståelse og modtager tolkningen direkte fra en autoriseret, erfaren læremester.

Men nu – som det står skrevet: "Der rugede en natugle, og hun lagde og klækkede under sin skygge" – i dag mange, der samles om disse emner og laver deres egne ”retter”, som vækker væmmelse hos enhver seriøs læser.

Nogle går endda så langt som at hæve sig op på de største højder, og tillader sig at bedømme værker af de tidligere store mestre. De fortæller folket, hvilke bøger man bør studere, og hvilke man skal undgå – som om de ærede bøger er fulde af vrangforestillinger, Gud forbyde. Dette arbejde med at skelne og vurdere har indtil nu været forbeholdt en blandt ti generationers største ledere – og nu leger tåber med det.

Derfor er offentlighedens forståelse af disse emner blevet stærkt forvansket. Derudover er der opstået en stemning af overfladiskhed, hvor enhver mener, at et enkelt blik i fritiden er nok til at kritisere og udtale sig om disse ophøjede emner. Hele verdens visdom og den jødiske sjæls rødder overflyves i ét hug, som af en kendt engel, og hver enkelt drager sine egne konklusioner ud fra sin egen personlige stemning.

Det er disse forhold, der har fået mig til at træde ud af min tavshed. Jeg har besluttet, at tiden er kommet til at handle for Skaberen – og at redde det, der stadig kan reddes. Jeg har forpligtet mig til at afsløre et bestemt mål af den oprindelige visdom inden for dette felt og at udbrede det blandt folket.