230. Høj er Herren, og den ydmyge ser Ham"-2

Jeg hørte dette i forbindelse med Shabbat Terumah, 5709 (1949), Tel Aviv.

"Høj er Herren, og den ydmyge ser Ham" Hvordan kan der være lighed med Skaberen når mennesket er modtageren, og Skaberen er giveren? Til dette siger verset: "Høj er Herren, og den ydmyge ser Ham." Hvis mennesket ophæver sig selv, findes der ingen adskillelse mellem det og Herren. Da "ser han," det vil sige, han opnår visdommens sind (mochin de-hochmah).

"Og den ophøjede kender Han på afstand." Men den, der er stolt, det vil sige, som har sin egen autoritet, bliver fjern, fordi han mangler lighed. Ydmyghed betyder ikke, at mennesket ydmyger sig selv over for andre – det er ydmyghed (anavah), hvor mennesket føler en form for fuldkommenhed i denne praksis. Ydmyghed (shiflut) refererer derimod til, når verden foragter ham. Det er netop, når andre foragter ham, at han anses for ydmyg, for da føler han ingen fuldkommenhed. For det er en lov, at hvad mennesker tænker, påvirker mennesket. Derfor, hvis mennesker værdsætter ham, føler han sig fuldkommen. Men hvis mennesker foragter ham, anser han sig selv for ydmyg.