Unity Day – 7. december 2025. Festlektion
Udvalgte uddrag fra kilderne
1. Baal HaSulam, Shamati, Artikel nr. 197, “Bog, forfatter, fortælling”
“Bog, forfatter, fortælling. En bog betragtes som forud for skabelsen. En forfatter er bogens ejer. En forfatter er foreningen mellem forfatteren og bogen, som skal antage formen af en fortælling, det vil sige Torah sammen med Torahs Giver.”
2. RABASH, Artikel nr. 49, “Vores tro på bøger og forfattere”
“Byens folk købte en diamant, og alle var glade for, at de havde købt diamanten for så få penge. Men én af dem spurgte, om den diamant, de havde købt, virkelig var ægte.
Da ingen blandt byens folk vidste noget om diamanter, gik de til en ekspert for at få at vide, om diamanten var ægte eller falsk. De blev glade for hans svar om, at diamanten var ægte.
Men én af dem spurgte, om de kunne stole på eksperten, da han kunne være en svindler. Derfor vil han selv lære faget og blive ekspert i egen ret, og han lærer og lykkes.
Læren heraf er, at vi kan tro på vores beskæftigelse med Tora og Mitzvot [bud], når vi støtter os på den tro, vi har modtaget fra bøger og forfattere.”
3. Baal HaSulam, “Forord til bogen Zohar”, nr. 8
“De øvre lys kaldes Sefer [bog], som det er skrevet i Skabelsens Bog, kapitel ét, mishnah ét: ‘Han skabte sin verden med tre bøger: en bog, en forfatter og en fortælling.’ Det er også skrevet: ‘Himlen vil blive rullet sammen som en bog’ (Esajas 34).
Åbenbaringen af visdommen i hver bog findes ikke i det hvide i den, men kun i farverne, det vil sige i blækket, hvoraf bogens bogstaver – i visdommens kombinationer – kommer til læseren. […]
Tilsvarende er verden Atzilut, som er Hochma, ren guddommelighed og som det hvide i bogen. Det betyder, at vi ingen opfattelse har i den overhovedet, men hele åbenbaringen i himlens bog er i Sefirot Bina, Tifferet og Malchut – som er de tre verdener BYA – da de betragtes som blækket i himlens bog.”
4. RABASH, Artikel nr. 30 (1988), “Hvad man skal se efter i forsamlingen afa venner”
“Kærlighed til venner, som er bygget på grundlaget af kærlighed til andre, gennem hvilken de kan opnå kærlighed til Skaberen, er det modsatte af, hvad der normalt betragtes som kærlighed til venner. Med andre ord betyder kærlighed til andre ikke, at vennerne skal elske mig. Tværtimod er det jeg, der skal elske vennerne. Af denne grund er det ligegyldigt, om vennen bagtaler ham og helt sikkert må hade ham. En person, der ønsker at erhverve kærlighed til venner på grund af kærlighed til andre, har behov for korrektionen med at elske den anden.
Derfor, når et menneske anstrenger sig og dømmer ham til fordelens side, er det en Segula [middel/kraft/dyd], hvorved den møje, et menneske yder, som kaldes ‘en opvågnen nedefra’, giver ham styrke ovenfra til at kunne elske alle venner uden undtagelse.”
5. Baal HaSulam, Brev nr. 11
“Jeg vil også bede jom at gøre jer store anstrengelser i kærlighed til vennerne, at udtænke taktikker, som kan øge kærligheden blandt vennerne og fjerne lysten til kropslige anliggender iblandt jer, for det er dette, der skaber had, og blandt dem, der bringer tilfredsstillelse til deres Skaber, skal der ikke være noget had. Tværtimod hersker der stor barmhjertighed og kærlighed blandt dem.”
6. Baal HaSulam, Brev nr. 47
“Jeg vil minde jer om gyldigheden af kærlighed til venner på trods af alt på denne tid, for på den afhænger vores ret til at eksistere, og på den måles vores forestående succes.
Vend jer derfor bort fra alle de indbildte beskæftigelser, og ret jeres hjerter mod at tænke tanker og udtænke rigtige taktikker for virkelig at forbinde jeres hjerter som ét, så ordene ‘Elsk din ven som dig selv’ bogstaveligt talt vil blive opfyldt i jer, for et vers rækker ikke ud over det bogstavelige. Og I vil blive renset af kærlighedens tanke, som vil dække alle forbrydelser. Prøv mig i dette, og begynd virkelig at forbinde jer i kærlighed, og da vil I se, at ‘ganen vil smage’.”
7. Baal HaSulam, Brev nr. 13
“Sandelig føler jeg jer alle samlet, at i dag for jer er blevet erstattet af i morgen, og i stedet for ‘nu’ siger I ‘senere’. Der findes ingen kur mod dette, bortset fra at anstrenge sig for at forstå denne fejl og fordrejning – at den, som reddes af Skaberen, kun reddes, hvis han har brug for frelsen i dag. Den, der kan vente til i morgen, vil opnå sin forståelse efter sine år, Gud forbyde det.
Dette skete for jer på grund af forsømmelse af min anmodning om at anstrenge jer i kærlighed til venner, da jeg på enhver mulig måde har forklaret jer, at denne kur er tilstrækkelig til at bodgøre for alle jeres fejl.”
8. Baal HaSulam, Brev nr. 49
“Jeg påbyder jer at begynde at elske hinanden som jer selv med al jeres kraft, at føle smerte over jeres venners smerter og glæde jer over jeres venners glæder så meget som muligt. Jeg håber, at I vil holde fast ved disse mine ord og udføre dette anliggende fuldt ud.”
9. Baal HaSulam, Brev nr. 47
“Jeg har fastsat for jer regler for adfærd, hvormed I stadig kan holde fast og ikke vende tilbage.
Og den eneste mest særlige blandt dem er venners Dvekut [samhæftning/tilknytning]. Jeg lover oprigtigt, at denne kærlighed er i stand til det. Og jeg vil minde jer om alt godt, som I har brug for. Og hvis I alligevel holder fast i dette, vil I med sikkerhed gå fra styrke til styrke på hellighedens trin.”
10. Zohar for Alle, Shlach Lecha, “Spionerne”, punkt 68
“Salige er de, der beskæftiger sig med Torha Lishma [for Hendes egen skyld], for de forbinder sig sandfærdigt med Skaberen, og de kaldes ‘brødre og venner’, som der står skrevet: ‘For mine brødres og venners skyld vil jeg sige: Lad fred være i dig.’”
11. Zohar for Alle, Aharei Mot [Efter døden], “Se, hvor godt og hvor behageligt”, punkt 66
“Og I, vennerne som er her, ligesom I var i hengivenhed og kærlighed før, således skal I heller ikke herefter skilles, før Skaberen glæder sig med jer og påkalder fred over jer. Og ved jeres fortjeneste vil der være fred i verden, som der er skrevet: ‘For mine brødres og venners skyld, lad mig sige: Lad fred være i dig.’”
12. Zohar for Alle, Aharei Mot [Efter døden], “Se, hvor godt og hvor behageligt”, punkt 65
“‘Se, hvor godt og hvor behageligt det er, når brødre også sidder sammen.’ Det er vennerne, når de sidder sammen og ikke er adskilt fra hinanden. Først synes de som mennesker i krig, der ønsker at slå hinanden ihjel. Derefter vender de tilbage til broderlig kærlighed.
Skaberen siger om dem: ‘Se, hvor godt og hvor behageligt det er, når brødre også sidder sammen.’ Ordet ‘også’ kommer for at inkludere Shechina iblandt dem. Desuden lytter Skaberen til deres ord, og Han har velbehag og glæder sig med dem, som der er skrevet: ‘Da talte de, som frygter Herren, med hinanden, og Herren lyttede og hørte det, og der blev skrevet en erindringsbog for Hans åsyn.’”