Lektion 30

Emne: Kærlighed til venner

Udvalgte uddrag fra kilderne

SLIDES 2-3

RABASH, Artikel nr. 6 (1984), "Kærlighed til venner – 2"

"Hvis flere individer samles med den overbevisning, at det er værd at opgive egenkærligheden, men uden tilstrækkelig styrke og betydning af at give til at blive selvstændige uden hjælp udefra, hvis disse individer annullerer sig selv over for hinanden og alle i det mindste har en potentiel kærlighed til Skaberen, selvom de ikke kan fastholde den i praksis, så bliver de én krop ved, at hver enkelt tilslutter sig fællesskabet og annullerer sig selv over for det.

For eksempel, hvis der er ti personer i den krop, har den ti gange mere kraft end en enkelt person.

Der er dog en betingelse: Når de samles, bør hver af dem tænke at han nu er kommet for at ophæve egenkærligheden. Det betyder, at han ikke vil tænke på hvordan han kan tilfredsstille sit eget begær for at modtage nu, men vil kun tænke så meget som muligt  på kærligheden til de andre. Dette er den eneste måde at opnå ønsket og behovet for at tilegne sig en ny egenskab, kaldet “viljen til at give.”

Og gennem kærlighed til venner kan man nå kærlighed til Skaberen, hvilket betyder at ønske at give tilfredshed til Skaberen."

SLIDE 4

Baal HaSulam, Brev 47

"...Lad mig minde jer om gyldigheden af kærlighed til venner trods alt i denne tid, for det er på dette, vores ret til at eksistere afhænger, og på dette måles vores nært forestående succes.

Vend jer derfor bort fra alle indbildte beskæftigelser og ret jeres hjerter mod at tænke tanker og udvikle passende midler til virkelig at forbinde jeres hjerter som ét, så ordene “Elsk din næste som dig selv” bogstaveligt vil blive opfyldt i jer, for et vers rækker ikke ud over sin bogstavelige betydning, og I vil blive renset af kærlighedens tanke som vil dække alle forbrydelser. Prøv mig på dette og begynd virkelig at forbinde jer i kærlighed, og så vil I se: “ganen vil smage.”"

SLIDE 5

RABASH, Artikel nr. 7 (1984), "Ifølge hvad der er forklaret om “Elsk din næste som dig selv”"

"De, der ønsker at holde reglen “Elsk din næste som dig selv”, har kun én hensigt: at forlade egenkærligheden og antage en anden natur – kærlighed til andre. Og selvom det er et mitzva [bud], som skal overholdes og som man kan tvinge sig selv til at overholde, er kærlighed stadig noget der gives til hjertet, og hjertet modsætter sig det af natur. Hvad kan man da gøre for at få kærlighed til andre til at røre hjertet?"

SLIDES 6-7

RABASH, Brev 40

"Hver gave, som han giver til sin ven, er som en kugle der laver en fordybning i stenen. Og selvom den første kugle kun ridser stenen, laver den anden kugle allerede et hak når den rammer samme sted, og den tredje laver et hul.

Og gennem de kugler som han skyder gentagne gange, bliver hullet til en hulning i hans vens stenede hjerte, hvor alle gaverne samles. Og hver gave bliver til en gnist af kærlighed, indtil alle kærlighedens gnister samler sig i hulningen i det stenede hjerte og bliver til en flamme.

Forskellen mellem en gnist og en flamme er, at hvor der er kærlighed er der åbenbaring, hvilket betyder en åbenbaring for alle, at kærlighedens ild brænder i ham. Og kærlighedens ild brænder alle overtrædelser man møder på vejen."

SLIDES 8-9

RABASH, Brev 40

"Gennem hjertets friktion, selv hos de stærkeste, vil hver bringe varme frem fra sit hjertes vægge, og varmen vil antænde kærlighedens gnister, indtil en klædning af kærlighed dannes. Derefter vil de begge være dækket under ét tæppe, hvilket betyder, at én fælles kærlighed vil omgive og indhylle dem begge, som det er kendt, at Dvekut [tilknytning/adhæsion] forener to til én.

Og når man begynder at føle sin vens kærlighed, begynder glæde og nydelse straks at vågne i ham … Hans vens kærlighed til ham er noget nyt for ham, fordi han altid vidste at han var den eneste, der tog sig af sit eget velbefindende. Men i det øjeblik han opdager at hans ven bekymrer sig om ham, vækker det en umådelig glæde i ham, og han kan ikke længere tænke på sig selv eftersom mennesket kun kan anstrenge sig der, hvor det føler nydelse. Og da han begynder at føle nydelse ved at tage sig af sin ven, kan han naturligt ikke tænke på sig selv."

SLIDE 10

Baal HaSulam, Shamati, Artikel nr. 225, “At hæve sig selv”

"Man kan ikke hæve sig over sin kreds. Derfor må man nære sig fra sit miljø, og han har ingen anden vej end gennem Torah og meget arbejde. Derfor, hvis man vælger et godt miljø for sig selv, sparer man tid og kræfter, da man bliver trukket i overensstemmelse med sit miljø."