Lektion 29. Introduktion til begrebet om “Tieren”
Definitionen af begrebet “Tier” og dets oprindelse i kilderne | Introduktion til de centrale principper og holdninger for at arbejde sammen i en Tier.
Emne: Introduktion til begrebet "Tieren".
Udvalgte uddrag fra kilderne
SLIDES 2-4
Baal HaSulam, Introduction to the Study of the Ten Sefirot (introduktion til studiet af de ti safirer), punkt 4
"Det er faktisk sandt, at Skaberen selv lægger menneskets hånd på den gode skæbne ved at give ham et liv af nydelse og tilfredshed inden for det kropslige liv, som er fyldt med lidelse og smerte og blottet for noget egentligt indhold. Man forlader og flygter nødvendigvis fra dette, når man ser – selv hvis det kun tilsyneladende viser sig gennem sprækkerne – et roligt sted at flygte hen fra dette liv, som er hårdere end døden. Der findes faktisk ingen større handling fra Hans side end dette.
Og menneskets valg vedrører kun styrkelsen. For der er helt sikkert en stor indsats og anstrengelse her, før man renser sin krop til at kunne overholde Torah og Mitzvot korrekt, ikke for sin egen nydelses skyld, men for at bringe tilfredshed til sin Skaber, hvilket kaldes Lishma [for Hendes skyld]. Kun på denne måde bliver man tildelt et liv af lykke og velbehag, som følger med overholdelsen af Torah.
Før man når til denne renselse, er der helt sikkert et valg om at styrke sig på den gode vej ved alle slags midler og taktikker. Man bør gøre alt, hvad ens hånd har styrke til at gøre, indtil man fuldender renselsesarbejdet og ikke falder under byrden undervejs."
Slide 5
Tanya, Igeret Hakodesh, del 23
"Et sted med ti mennesker er allerede et sted, hvor Shechina [Divinity] kan indfinde sig. Mishnahs vismænd skrev: ‘Ti der sidder og studerer Torah, Shechina dvæler iblandt dem,’ fordi ‘heri er hele mennesket.’"
SLIDE 6
RABASH, artikel nr. 28 (1986), "En forsamling er ikke mindre end ti"
"Vores vismænd sagde (Sanhedrin 39): ‘I hver tier er der Shechina.’
Det er kendt, at Malchut kaldes ‘den tiende’. Det er også kendt, at modtagelses-Kli’et også kaldes ‘Sefira Malchut’, som er den tiende Sefira, som modtager den øvre overflod. Hun kaldes ‘viljen til at modtage’, og alle skabninger udgår kun fra hende. Af denne grund er en forsamling ikke mindre end ti, da alle de kropslige grene udgår fra de øvre rødder. Derfor, ifølge reglen ‘Der er intet lys uden ti Sefirot’, betragtes noget i det kropslige ikke som en betydningsfuld forsamling, medmindre der er ti mænd til stede, ligesom i de øvre grader."
SLIDE 7
Maor VaShemesh, VaYechi
"Essensen af forsamlingen er, at alle er i én enhed, og at alle kun søger ét formål: at finde Skaberen. I hver tier er der Shechina [Divinity]. Det er klart, at hvis der er mere end ti, er der en større åbenbaring af Shechina. Derfor bør hver enkelt samles med sin ven og komme til ham for at høre et ord om arbejdet med Skaberen og hvordan man finder Skaberen. Han bør annullere sig selv over for sin ven, og hans ven bør gøre det samme over for ham, og sådan bør alle gøre. Når forsamlingen er med denne intention, da gælder: ‘Mere end kalven ønsker at die, ønsker koen at give mælk,’ og Skaberen nærmer sig dem og er med dem."
SLIDES 8-9
RABASH, artikel nr. 6 (1984), "Kærlighed til venner – 2"
"Hvis flere individer samles med den erkendelse, at det er værd at opgive egenkærligheden, men uden tilstrækkelig kraft og vigtighed af at give for at kunne stå på egne ben uden hjælp udefra – hvis disse individer annullerer sig over for hinanden, og alle har i det mindste potentiel kærlighed til Skaberen, selvom de ikke kan realisere den i praksis – så bliver de ét legeme ved, at hver enkelt tilslutter sig fællesskabet og annullerer sig selv over for det.
For eksempel, hvis der er ti personer i dette legeme, har det ti gange mere kraft end et enkelt menneske.
Der er dog en betingelse: Når de samles, bør hver enkelt tænke, at han nu er kommet for at annullere egenkærligheden. Det betyder, at han ikke vil tænke på, hvordan han kan tilfredsstille sin vilje til at modtage nu, men så meget som muligt kun tænke på kærlighed til andre. Dette er den eneste måde at opnå ønsket og behovet for at erhverve en ny kvalitet, kaldet ‘viljen til at give.’
Og fra kærlighed til venner kan man nå kærlighed til Skaberen, det vil sige ønsket om at bringe tilfredshed til Skaberen."
SLIDE 10
Baal HaSulam, brev 47
"...Lad mig minde jer om vigtigheden af kærlighed til venner på trods af alt i denne tid, for det er på dette vores ret til at eksistere afhænger, og på dette måles vores nært forestående succes.
Vend jer derfor bort fra alle de indbildte beskæftigelser og sæt jeres hjerter til at tænke tanker og udtænke rette taktikker for virkelig at forbinde jeres hjerter som ét, så ordene ‘Elsk din ven som dig selv’ bogstaveligt bliver opfyldt i jer. For et vers går ikke ud over sin bogstavelige betydning, og I vil blive renset ved kærlighedens tanke, som vil dække alle overtrædelser. Prøv mig i dette, og begynd virkelig at forbinde jer i kærlighed, og så vil I se: ‘ganen vil smage.’"
SLIDE 11
RABASH, artikel nr. 7 (1984)
"De der ønsker at overholde reglen ‘Elsk din ven som dig selv’, har som eneste intention at forlade egenkærligheden og antage en anden natur – kærlighed til andre. Og selvom det er et Mitzva [bud], som bør overholdes, og som man kan tvinge sig selv til at overholde, er kærlighed stadig noget der gives til hjertet, og hjertet modsætter sig det af natur. Hvad kan man da gøre for at få kærligheden til andre til at berøre hjertet?"
SLIDES 12-13
RABASH, brev 40
"Hver gave som man giver til sin ven, er som en kugle der laver et hul i stenen. Selvom den første kugle kun ridser stenen, laver den anden allerede en fordybning, og den tredje laver et hul.
Gennem de gentagne ‘skud’ bliver hullet til et hulrum i vennens stenede hjerte, hvor alle gaverne samles. Hver gave bliver en gnist af kærlighed, indtil alle kærlighedens gnister samler sig i hulrummet i det stenede hjerte og bliver til en flamme.
Forskellen mellem en gnist og en flamme er, at hvor der er kærlighed er der åben åbenbaring – en åbenbaring for alle om, at kærlighedens ild brænder i ham. Og kærlighedens ild brænder alle de overtrædelser, man møder på vejen."
SLIDES 14-15
RABASH, brev 40
"Gennem friktionen mellem hjerterne, selv de stærkeste, vil hver bringe varme frem fra sit hjertes vægge, og varmen vil antænde kærlighedens gnister, indtil der dannes en klædning af kærlighed. Derefter vil begge være dækket under ét tæppe, hvilket betyder, at én fælles kærlighed vil omgive og indhylle dem som det er kendt, at Dvekut [adhesion] forener to til én.
Når man begynder at føle sin vens kærlighed, begynder glæde og nydelse straks at vågne i ham… Hans vens kærlighed til ham er noget nyt for ham, for han har altid vidst, at det kun var ham selv der tog sig af sit eget velbefindende. Men i det øjeblik han opdager, at hans ven bekymrer sig om ham, vækker det en umådelig glæde i ham og han kan ikke længere tænke på sig selv, da mennesket kun kan arbejde dér hvor det føler nydelse. Og eftersom han begynder at føle nydelse i at tage sig af sin ven, kan han naturligt ikke tænke på sig selv."
SLIDE 16
Baal HaSulam, Shamati, artikel nr. 225, “At hæve sig selv”
"Man kan ikke hæve sig over sin egen kreds. Derfor må man hente næring fra sit miljø, og han har ingen anden vej end gennem Torah og meget arbejde. Hvis man derfor vælger et godt miljø, sparer man tid og kræfter, da man bliver trukket i overensstemmelse med sit miljø."