Lektioner 22-26. Den første begrænsning [Tzimtzum Aleph] og skærmen [Masach] - Fundamentals of Kabbalah 2025/2026

Lektion 22. Den Første Begrænsning {Tzimtzum Aleph} og Skærmen {Masach}

Udvalgte uddrag fra "Forord til visdommen Kabbalah " af Baal HaSulam

13) Det er sådan, at som kropslige emner er adskilt fra hinanden ved afstand imellem dem, er spirituelle emner adskilt fra hinanden ved forskel i form imellem dem. Det kan også forekomme i vores verden. For eksempel, hvis to mennesker deler synspunkter, så kan de lide hinanden og fysisk afstand får dem ikke til at fjerne sig fra hinanden.

Omvendt, hvis deres synspunkter er fjernt fra hinandens, er de hadefulde mod hinanden og nærhed geografisk vil ikke bringe dem tættere på hinanden. Således vil forskel i formen på deres synspunkter fjerne dem fra hinanden, og nærhed af formen på deres synspunkter bringer dem tættere på hinanden. Hvis for eksempel ens natur er komplet modsat den andens, så er man så fjernt fra hinanden som øst fra vest.

Ligeledes, alle spørgsmål om nærhed og fjernhed, kobling og enhed, som udfolder sig i spiritualitet, er kun mål for forskel i form. De fjerner sig fra hinanden i forhold til deres mål af forskel af form og knytter sig til hinanden i forhold til deres mål af ækvivalens af form.

Du bør forstå at skønt viljen til at modtage er en bindende lov i skabningen, da det er essensen af skabninger og det rette kar til modtagelse af skabelsestankens mål, men ikke desto mindre adskiller det sig komplet fra Emanator, da der er ulighed i form til punktet af modsathed imellem det selv og Emanator. Dette skyldes at Emanator er komplet givende uden en antydning af modtagelse, og skabningen er komplet modtagelse uden antydning af given. Der er således ingen større modsætning i form end denne. Det følger derfor at denne modsætning i form nødvendigvis adskiller det fra Emanator.

14) For at redde de skabte væsener fra denne titaniske adskillelse, fandt den første begrænsning sted, som adskiller fase fire fra resten af Partzufim af Kedusha [Helligdom] således at det store mål af modtagelse forblev et tomt rum uden noget lys, idet alle Partzufim af Kedusha dukkede op med en skærm rejst i deres Malchut, så de ikke ville modtage lys i denne fase fire. Da det øvre lys var udvidet, udstrakt til det skabte væsen, afviste skærmen det. Dette betragtes som et slag mellem det øvre lys og skærmen, som rejser reflekteret lys nedefra og op, idet det klæder de ti Sefirot i det øvre lys.

Den del af lyset der blev afvist og skubbet tilbage, kaldes reflekteret lys. Når det iklæder det øvre lys, bliver det et kar til modtagelse af det øvre lys i stedet for fase fire, da Malchut’s kar efterfølgende udvidede sig i omfang af det reflekterede lys- det afviste lys - som rejste sig og iklædte det øvre lys nedefra og op, og udvides oppefra og ned også. Således blev lysene klædt i karrene inden i det reflekterede lys.

Dette er betydningen af Rosh og Guf i hver grad. Parring ved slag fra det øvre lys i skærmen rejser reflekteret lys nedefra og op og klæder det øvre lys’ ti Sefirot i form af de ti Sefirot af Rosh, det vil sige karrenes rødder, idet der ikke kan være nogen aktuel iklædning der.

Når Malchut efterfølgende ekspanderes med det reflekterede lys ovenfra og ned,ender det reflekterede lys og bliver kar for det øvre lys. På det tidspunkt, er der beklædning af lyset i karrene, og dette kaldes Guf af den grad, det vil sige, komplette kar.

15) Således blev nye kar lavet i Partzufim af Kedusha i stedet for fase fire, efter den første indskrænkning. De blev dannet af det reflekterede lys fra koblingen ved slaget på Masach.

Vi skal forstå dette reflekterede lys, og hvordan det blev et kar til modtagelse, idet det i begyndelsen kun var et lys, som blev afvist fra at blive modtaget. Således tjener det en rolle, der er modsat dets egen essens.

Jeg vil forklare det med en allegori fra livet. Menneskets natur er at værdsætte og favorisere kvaliteten at give og foragte og afsky at modtage fra sin ven. Når man således kommer til sin vens hus og han [værten]inviterer ham på et måltid, vil han [gæsten] afslå, selv om han er meget sulten, idet det i hans øjne er ydmygende at modtage en gave fra sin ven.

Men når hans ven bønfalder ham tilstrækkeligt, indtil det står klart at han vil gøre sin ven en stor tjeneste ved at spise, accepterer han at spise, da han ikke længere føler at han modtager en gave og at hans ven er giveren. Tværtimod, han [gæsten] er giveren, idet han gør sin ven en tjeneste ved at modtage dette gode fra ham.

Således finder du at skønt sult og appetit er kar til modtagelse beregnet til at spise med, og at personen havde tilstrækkelig sult og appetit til at modtage sin vens måltid, kunne han stadig ikke smage noget som helst på grund af skam. Men da hans ven bønfaldt ham og han afviste ham, begyndte nye kar beregnet til at spise at dannes i ham, idet kraften af hans vens bønfalden og kraften af hans egen afvisning, da de akkumuleredes, endelig samledes til en tilstrækkelig mængde som vendte målet af at modtage til målet at give.

Til slut så han at ved at spise ville han gøre sin ven en stor tjeneste og gøre sin ven tilfreds. I den tilstand blev nye kar til at modtage hans vens måltid født i ham. Nu antages det at hans kraft til at afvise er blevet det væsentlige kar i hvilket han kan modtage måltidet, og ikke sult og appetit, skønt de faktisk er de sædvanlige kar til modtagelse.

16) Fra ovenstående allegori mellem to venner, kan vi forstå spørgsmålet om koblingen ved slag og det reflekterede lys som rejser sig ved det, som så bliver nye kar til modtagelse af det øvre lys i stedet for fase fire.Vi kan sammenligne det øvre lys, som slår på skærmen ( Masach) og ønsker at udvide sig ind i fase fire, med bønnen om at spise, fordi da han længes efter at hans ven modtager måltidet, ønsker det øvre lys at ekspandere til modtageren. Og skærmen, som slår på lyset og afviser det, kan sammenlignes med vennens afvisning og afslag på at modtage måltidet, da han afviser sin fordel.

Ligesom du her finder at netop afslaget og afvisningen er blevet vendt om og er blevet et passende kar til at modtage vennens måltid, kan du forestille dig det reflekterede lys som rejser sig ved slaget fra Masach og dens afvisning af det øvre lys blev nye kar til modtagelse af det øvre lys i stedet for fase fire, som tjente som kar til modtagelse forud for første begrænsning.

Dette bliver imidlertid kun etableret i Partzufim af Kedusha af ABYA, ikke i skallernes Partzufim, og i denne verden, hvor fase fire betragtes som karret til modtagelse. De er således adskilt fra det øvre lys, idet forskel i form i fase fire adskiller dem. Derfor betragtes skallerne som onde og døde, da de er adskilt fra Livets Liv ved viljen til at modtage i dem , som det er skrevet i afsnit 13.

Fem faser i skærmen.

18) Nu skal vi forklare de fire faser i skærmen med hvilke niveauerne ændres ved kobling med slag udført af det øvre lys. Først skal vi virkelig forstå at skønt fase fire blev bandlyst fra at være et kar til modtagelse for de ti Serifot efter indskrænkningen, og det reflekterede lys som rejses fra skærmen ved kobling ved slaget blev kar til modtagelse i stedet, må den stadig ledsage det reflekterede lys med dets kraft til at modtage. Havde det ikke været for det, ville det reflekterede lys været uegnet som kar til at modtage.

Du skal også forstå dette fra allegorien i afsnit 15. Vi demonstrerede der, at kraften til at afvise og formindske måltidet blev karret til at modtage i, i stedet for sult og appetit. Det skyldes at sult og appetit, de sædvanlige kar til at modtage i, blev bandlyst fra at være kar til at modtage i, i det tilfælde på grund af skam og skændsel ved at modtage en gave fra ens ven. Kun kræfterne til afvisning og afslag er blevet til kar til at modtage i deres sted, da modtagelsen gennem afvisning og afslag, er blevet omvendt til at give , og gennem dem erhvervede han sig kar til at modtage som var egnede til at modtage vennens måltid.

Det kan alligevel ikke siges at han ikke længere behøver de sædvanlige kar til modtagelse, nemlig sult og appetit, da det er klart at uden appetit til at spise, vil han ikke være i stand til at tilfredsstille sin vens ønske og give ham tilfredshed ved at spise hos ham. Men det forholder sig sådan at sult og appetit, som blev forbudt i deres sædvanlige form, nu er blevet transformeret til kræfter, der afviser og nægter, til en ny form- modtagelse for at give. På denne måde er skændslen vendt til ære.

Det viser sig at de sædvanlige kar til modtagelse stadig er så aktive som nogensinde, men har tilegnet sig en ny form. Du vil også konkludere, angående vores sag, at det er sandt at fase fire er blevet bandlyst fra at være et kar til modtagelse af de ti Sefirot på grund af dets grovhed, det vil sige forskellen i form fra Giveren, som adskiller det fra Giveren. Men ved at etablere skærmen i fase fire, som rammer det øvre lys og afviser det, er hendes tidligere defekte form blevet transformeret og har erhvervet en ny form, kaldet reflekteret lys, i lighed med transformationen af formen af modtagelse til en form af at give i allegorien ovenfor.

Indholdet i dens oprindelige form blev ikke ændret der. Nu spiser den ligeledes ikke uden appetit. Ligeledes er al grovheden her, som er kraften til modtagelse som var i fase fire, kommet indeni det reflekterede lys, så det reflekterede lys herved blev egnet til at blive et kar til at modtage i.

Derfor må vi altid skelne mellem to kræfter i skærmen:

Den første er hårdheden, som er den kraft, hvormed den afviser det øvre lys.
Den anden er grovheden, som er målet af viljen til at modtage fra fase fire inkluderet i skærmen. Ved koblingen ved at slå gennem hårdhedens kraft i den, ændres dens grovhed til forfinelse, hvilket betyder inversion af modtagelse til at give.

Disse to kræfter i skærmen opererer i fem faser: de fire faser HB TM og deres rod, kaldt Keter.

21) Og du ved allerede, at materialet i skærmen generelt forklares med begrebet "hårdhed", hvilket betyder noget meget hårdt, der ikke tillader noget at trænge ind over dets grænser. På samme måde tillader skærmen ikke noget af det øvre lys at passere igennem til Malchut, som er Behina Dalet. Derved anses det, at hele mængden af det lys, der er beregnet til at klæde sig i Malchuts kar, bliver holdt tilbage af skærmen og sendt tilbage. Det er også blevet forklaret, at disse fem grader af grovhed i Behina Dalet er inkluderet og indgår i skærmen og forbindes i dens grad af hårdhed.

Og derfor anses det at der i skærmen fem slags "zivugim de haka'ah" (sammenstød eller påvirkninger) baseret på de fem grader af grovhed, der er i den.

Og derfor bliver anses at der er fem slags "zivugim de haka'ah" (sammenstød eller påvirkninger) i skærmen baseret på de fem grader af grovhed, der er i den:

Når der er en fuld skærm med alle fem grader af grovhed, skabes et tilstrækkeligt niveau af tilbagevendende lys (Or Hozer), som klæder alle ti sefirot, det vil sige, indtil Keter's højde.
Når skærmen mangler den fjerde grad af grovhed (Behina Dalet) og kun har den tredje grad af grovhed (Behina Gimel), så skaber det tilbagevendende lys der opstår, et niveau, der kun klæder de ti sefirot indtil niveauet Hochma, og Keter mangler.
Når der kun er den anden grad af grovhed (Behina Bet), er det tilbagevendende lys der skabes mindre, og kan kun klæde de ti sefirot indtil Bina's niveau, og både Keter og Hochma mangler.
Når der kun er den første grad af grovhed (Behina Aleph), er det tilbagevendende lys endnu mindre og kan kun klæde til niveauet Tifferet, og både Keter, Hochma og Bina ( KHB ) mangler.
Hvis skærmen også mangler den første grad af grovhed, og der kun er den oprindelige grad af grovhed, rodfasen, (Behina Shoresh) tilbage, er påvirkningen meget svag, og det tilbagevendende lys kan kun klæde Malchut alene, og de ni første sefirot (Keter, Hochma, Bina ( KHB ), og Tifferet) mangler.

22)Du kan se, hvordan de fem niveauer af ti sefirot fremkommer gennem de fem typer sammenkoblinger af slaget mod skærmen, som måles efter de fem grader af grovhed i den. Nu vil jeg forklare årsagen til dette: Det er kendt, at lys ikke kan opfattes uden et kar, og du ved også, at disse fem grader af grovhed kommer fra de fem grader af grovhed i fase fire, som før begrænsningen var de fem kar i fase fire, der omsluttede de ti sefirot Keter, Hochma, Bina, Tiferet og Malchut, ( KHB TM )som nævnt i punkt 18. Og efter den første begrænsning ( Zimzum aleph)blev de inkluderet i de fem grader af skærmen, som sammen med det reflekterede lys, som den hæver, bliver til de fem kar af reflekteret lys for de ti sefirot Keter, Hochma, Bina, Tiferet og Malchut (KHB TM), i stedet for de fem kar i selve fase fire før begrænsningen. Derfor forstår man, at hvis skærmen indeholder alle fem grader af grovhed, så har den fem kar til at omslutte de ti sefirot. Men når den ikke har alle fem grader, fordi den mangler grovheden i fase fire, så har den kun fire kar, og derfor kan den kun omslutte fire lys: Hochma, Bina, Tiferet og Malchut (HB TM), og mangler lyset Keter, fordi den mangler det ene kar, som er grovheden i fase fire.

På samme måde, når den også mangler fase tre, og skærmen kun har tre grader af grovhed, altså op til fase to, så har den kun tre kar og kan derfor kun omslutte tre lys: Bina, Tiferet og Malchut , og kendetegnet mangler da to lys: Keter og Hochma, ligesom det mangler de to kar, fase tre og fase fire. Når skærmen kun har to grader af grovhed, altså fra roden og fase et, så har den kun to kar og kan derfor kun omslutte to lys: Tifferet og Malchut, og dermed mangler kendetegnet tre lys: Keter, Hochma og Bina, ligesom det mangler tre kar: fase to, fase tre og fase fire. Og når skærmen kun har en grad af grovhed, som kun er roden til grovheden, så har den kun ét kar og kan derfor kun omslutte ét lys, som er lyset Malchut, og denne kendetegn mangler fire lys: Keter, Hochma, Bina og Tiferet, ligesom den mangler fire kar, som er grovheden i fase fire, tre, to og et. Dermed afhænger kendetegnet for ethvert aspekt nøjagtigt af graden af grovhed, der findes i skærmen: Skærmen i fase fire bringer niveauet Keter frem, skærmen i fase tre bringer niveauet Hochma frem, skærmen i fase to bringer niveauet Bina frem, skærmen i fase et bringer niveauet Tifferet frem, og skærmen i roden bringer niveauet Malchut frem.

. Dette viser, at højden af hvert parzuft (פרצוף) afhænger nøjagtigt af graden af grovhed, der er i masach'en: Masach med fase fire grovhed giver højden af Keter, fase tre grovhed giver højden af Hochma, fase to grovhed giver højden af Bina, fase et grovhed giver højden af Tiferet, og rodfasen giver højden af Malchut.

Ordliste
Baal HaSulam, “Studiet af de Ti Sefirot”, bind 1, del 1, tabel over svar på ordenes betydning:
46. Hvad er “indskrænkning” (Del 1, kap. 1, Indre Lys, 40)
Den, der overvinder sit begær. Med andre ord, den, der holder sig selv tilbage og ikke modtager på trods af sit store ønske om at modtage, anses for at indskrænke sig selv.
Baal HaSulam, “Studiet af de Ti Sefirot”, bind 1, del 2, svar på ordenes betydning:
2. Hvad er reflekteret lys (Del 2, Indre Betragtning, 79)
Det er det lys, som ikke modtages i fase fire. Det er det lys, der er bestemt til at fylde fase fire, og som hun ikke modtager på grund af skærmen, der tilbageholder det og skubber det tilbage. Denne handling kaldes “zivug de-hakaa” [“sammenkobling ved slag”] (Del 2, Indre Betragtning, 22).
Alle kar til modtagelse i Partzufim (flertal af Partzuf) fra indskrænkningen og frem, udgår fra dette reflekterede lys, som tjener dem i stedet for fase fire i Ein Sof.
Baal HaSulam, “Studiet af de Ti Sefirot”, bind 1, del 2, svar på ordenes betydning:
43. Skærm (Del 3, punkt 2)
En skærm er den kraft af indskrænkning, der opstår i det emanerede væsen over for det øvre lys, for at forhindre det i at stige ned til fase fire. Det vil sige, at så snart det når og berører fase fire, vågner denne kraft straks, slår det og skubber det tilbage. Denne kraft kaldes en “skærm”.
Du skal forstå forskellen mellem skærmen og indskrænkningen i det emanerede væsen, som er to helt adskilte forhold. Den kraft af indskrænkning, der blev foretaget på fase fire, retter sig mod karret i det emanerede væsen, som er en længsel efter at modtage. Det betyder, at på grund af ønsket om at ligestille formen med Emanatoren, afholder han sig selv fra at modtage, selv mens han længes efter at modtage, eftersom længslen i ham, kaldet “fase fire”, er en overordnet kraft, som det emanerede væsen ikke kan ophæve eller mindske, ikke engang en smule. Han kan derimod holde sig selv tilbage fra at ville modtage på trods af den store længsel.
Denne tilbageholdende kraft er altid til stede i fase fire i det emanerede væsen, undtagen når han tiltrækker et nyt lys. I så fald må han nødvendigvis ophæve den tilbageholdende kraft, dvs. indskrænkningen i ham, og en længsel efter det øvre lys viser sig i ham. Det giver ham kraft til at tiltrække lyset til sig selv.
Her begynder skærmens funktion i det emanerede væsen, eftersom enhver længsel tiltrækker det øvre lys i fuldkommenhed, som det var i Ein Sof, da det er en overordnet kraft, som den lavere ikke har magt til at mindske. Derfor kommer lyset ned for at fylde fase fire.
Men i det øjeblik lyset berører fase fire, vågner skærmen straks, slår lyset og skubber det tilbage. Heraf følger, at han kun modtager lyset fra de tre første faser, og fase fire modtager det ikke.
Du ser derfor, at skærmen kun virker, når lyset kommer, efter at indskrænkningen midlertidigt er ophævet for at tiltrække et nyt lys, som forklaret. Selve indskrænkningen er derimod permanent og holder ham tilbage fra at tiltrække lys. Dermed er indskrænkningen og skærmen to helt adskilte tilstande, og du skal vide, at skærmen er et resultat af indskrænkningen.