Lektion 18: “Bøn” ifølge den autentiske visdom Kabbalah

Lektion #18

“Bøn” ifølge autentisk Kabbalahs visdom

Slide #2

“…En anmodning – det er, når en person føler, hvad han mangler. Dette er specifikt i hjertet, hvilket betyder, at det ikke er vigtigt, hvad han siger med munden, for “en anmodning” betyder, at en person beder om det, han har brug for, og alle menneskets behov er ikke i munden, men i hjertet. Derfor betyder det ikke noget, hvad en person siger med munden. Skaberen kender tankerne. Derfor er det kun det, som hjertet kræver, der bliver hørt ovenfra, og ikke det, som munden kræver, for munden har ingen mangel, der skal opfyldes.”

— Rabash, artikel #27, 1991

Slide #3

“Af denne grund må der være en forberedelse til bønnen, så man vænner sig til at bede, som om mund og hjerte er det samme. Hjertet kan komme til at være enig gennem tilvænning, så det forstår, at modtagelse betyder adskillelse, og at det vigtigste er samhørighed (adhæsion) med Livets Liv, som er givende kærlighed.”

— Baal HaSulam, Shamati, artikel #122

Slide #4

“Derfor bør en person forberede sig på bønnen, når han kommer for at bede. Hvad er denne forberedelse?”

Vi bør forstå, at den forberedelse, som hver enkelt gør, er for at vide, hvad man skal bede om, for man må vide, hvad man beder om. Det vil sige, at en person må vide, hvad han mangler.

— Rabash, artikel #27, 1991

Slide #5

“Det eneste råd til at opnå en mangel – at vi mangler ønsket om at give – er gennem bøn, som er et ‘mellemled’ mellem mennesket og manglen. Det vil sige, at man beder Skaberen om at give ham noget, som han endnu ikke føler nogen mangel for, så han begynder at mangle det.

Det følger heraf, at det kar (Kli), som kaldes ‘mangel’, er en mangel i forhold til følelsen, hvilket betyder, at han endnu ikke føler, at han mangler det. Bønnen er derfor, at Skaberen vil give ham lyset, som er opfyldelsen af hans mangel. Dermed bliver opfyldelsen selv til en mangel.

Derfor har han intet andet valg end at bede Skaberen om at give ham en mangel, og det er dette, der forbinder karret (Kli) med lyset.”

— Rabash, artikel 22, 1986

Slide #6

“…Menneskets synd er, at han ikke bad Skaberen om hjælp. Havde han bedt om hjælp, ville han helt sikkert have fået hjælp fra Skaberen.

Men hvis en person siger, at han bad om hjælp, og Skaberen ikke hjalp ham, er svaret, at man må tro, at Skaberen hører bønnerne, som der står skrevet: ‘For Du hører enhver munds bøn.’

Hvis han virkelig troede dette, ville hans bøn være fuldstændig, og Skaberen hører en fuldstændig bøn, når en person længes af hele sit hjerte efter, at Skaberen skal hjælpe ham.

Men hvis hans bøn ikke konstant er på hans læber, betyder det, at han ikke har den sande tro på at Skaberen kan hjælpe ham, og at Skaberen hører enhver, der beder Ham, og at små og store er lige for Ham, hvilket betyder, at Han svarer alle.

Deraf følger, at bønnen er ufuldstændig.”

— Rabash, artikel 4, 1988

Slide #7

“Bønnen må være en fuldstændig bøn, fra hjertets dyb.

Det betyder, at man hundrede procent ved, at der ikke findes nogen i verden, som kan hjælpe ham, bortset fra Skaberen selv.

Men hvordan ved man, at ingen andre kan hjælpe end Skaberen? Man kan opnå denne erkendelse netop ved at have brugt alle de kræfter, man har til rådighed, uden at det har hjulpet.

Derfor må man gøre alt, hvad der er muligt i verden, for at opnå at handle ‘for Skaberens skyld’. Først da kan man bede fra hjertets dyb, og da hører Skaberen hans bøn.”

— Baal HaSulam, Shamati #5 “Lishma er en opvågning ovenfra”

Slide #8

“Sig ikke, at hvis Lishma (for Hendes/Skaberens skyld) er en gave ovenfra, hvad hjælper så menneskets anstrengelser, bestræbelser og alle de midler og korrektioner, han gør for at opnå Lishma, hvis det afhænger af Skaberen?

Vores vismænd sagde om dette: ‘Du er ikke fri til at fritage dig selv fra det.’

Derfor må man give en opvågning nedefra, og dette betragtes som ‘bøn’.

Men der kan ikke være en sand bøn, hvis man ikke først ved, at det ikke kan opnås uden bøn.

Derfor skaber de handlinger og midler, man udfører for at opnå Lisma, "de korrigerede kar i mennesket, som vil ønske at modtage Lishma…”

— Baal HaSulam, Shamati #20 “Lishma”

Slide #9

“…Derefter, efter alle handlingerne og midlerne, kan han bede oprigtigt, fordi han har set, at alle hans handlinger overhovedet ikke hjalp ham.

Først da kan han fremsige en ærlig bøn fra hjertets dyb, og så hører Skaberen hans bøn og giver ham gaven Lishma.”

— Baal HaSulam, Shamati #20 “Lishma”

Slide #10

“…Et menneske kan ikke selv komme ud af kontrollen fra egenmodtagelse (selvisk modtagelse), fordi det er den natur, som Skaberen har skabt i mennesket, og kun Skaberen selv kan ændre den.

Med andre ord: ligesom Han har givet de skabte væsener ønsket om at modtage, kan Han senere give dem ønsket om at give.

Men ifølge reglen: ‘Der er intet lys uden et kar, ingen opfyldelse uden en mangel,’ må man først opnå en mangel.

Det vil sige, at man må føle, at man mangler dette kar, som kaldes ‘ønsket om at give.’”

— Rabash, artikel 29, 1987

Slide #11

“…Og når det gælder følelse, er det umuligt at føle nogen mangel hvis man ikke ved, hvad man mister ved ikke at have dette kar, kaldet ‘ønsket om at give.’

Derfor må mennesket undersøge sig selv og forstå, hvad der forårsager, at han ikke har ønsket om at give.

I den grad han forstår tabet, føler han sorg og lidelse.

Når han har den virkelige mangel – det vil sige, når han kan bede Skaberen fra hjertets dyb, fordi han ikke har styrken til at arbejde for Skaberens skyld – så har han karret, den virkelige mangel.

Det er da, hans bøn bliver besvaret, og han modtager hjælp ovenfra.

Som vores vismænd sagde: ‘Den, der kommer for at rense sig selv, får hjælp.’”

— Rabash, artikel 29, 1987

Slide #12

“Der er tre betingelser i bøn:

At tro, at Han kan redde ham.
Selvom han har de værste forhold af alle sine samtidige står der: ‘Er Herrens hånd for kort til at frelse?’ Hvis ikke, ville det betyde, at ‘Husets Herre ikke kan redde Sine kar.’
Han har ikke længere noget valg, for han har allerede gjort alt, hvad han kunne, men så ingen løsning på sin situation…”

— Baal HaSulam, Shamati #209 “Tre betingelser i bøn”

Slide #13

“…3. Hvis Han ikke hjælper ham, vil han være bedre tjent med at være død end levende.

Bøn betyder at være ‘fortabt i hjertet’.

Jo mere fortabt en person er, desto større er hans bøn.

Det er klart, at en person, der mangler luksus, ikke er som en, der er blevet dømt til døden, hvor kun selve henrettelsen mangler – han er allerede bundet i jernkæder og står og beder for sit liv.

Han vil bestemt ikke hvile, sove eller blive distraheret et eneste øjeblik fra at bede om sit liv.”